At kende sin kerneopgave kan medvirke til at skabe et fælles ståsted i et arbejdsfællesskab, da alle ved ”hvorfor vi er her”, og hvad succeskriteriet er for vores arbejde. Det kan hjælpe til at prioritere, når vi har travlt, og det kan bidrage til at sætte alle de forskellige fagligheder og styrker i spil.
At kende kerneopgaven er dog ikke nok, hvis der skal skabes trivsel. Skal vi motiveres til hver dag at gøre vores bedste, skal vi også opleve, at vi kan lykkes med kerneopgaven. Derfor er det vigtigt, at arbejdsfællesskaberne løbende drøfter, hvordan de skal indrette sig, og hvordan de skal agere – for at kunne skabe de bedste betingelser for at lykkes med kerneopgaven – inden for de givne rammer.
For at imødekomme, at arbejdsfællesskaberne kommer hele vejen rundt om arbejdet med kerneopgaven, er der lavet et værktøj bestående af 3 delprocesser, som tilsammen støtter arbejdsfællesskaberne i at skabe de bedste forudsætninger for både opgaveløsning og trivsel.
Delprocesserne skal angribes oppefra, og skal ses som en lineær proces, hvor arbejdsfællesskabet som udgangspunkt kun kan gennemføre del 3, når del 1 og del 2 har fundet sted. Del 3 er den proces, der fylder mest, og som skal have mest fokus. Del 1 og del 2 behøver ikke nødvendigvis at blive gennemført i deres fulde længde hvert år. Til gengæld er del 3 en kontinuerlig proces, som arbejdsfællesskaberne hele tiden skal forholde sig til, og udvikle på. Procesværktøjerne beskriver, hvad arbejdsfællesskaberne som minimum skal arbejde med. Derudover kan arbejdsfællesskaberne skrue op og ned for de enkelte delprocesser og måske sammenkoble processerne med allerede igangværende projekter på arbejdspladserne. Delprocesserne kan tidsmæssigt ligge i forlængelse af hinanden, men det kan også planlægges sådan, at der går lidt tid mellem de enkelte delprocesser.
Tidsforbruget afhænger bl.a. arbejdsfællesskabets størrelse, kompleksitet og erfaringer med at arbejde med kerneopgaven.