Velkommen til Hjørring Kommunes Whistleblower-portal.

Whistleblowerordningen i Hjørring Kommune er et tilbud, som følgende personer kan anvende:

  • Alle ansatte i Hjørring Kommune
  • Lønnede eller ulønnede praktikanter i Hjørring Kommune
  • Personer som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører og leverandører
  • Personer, som endnu ikke er ansat, som under ansættelsesprocessen har fået kendskab til de oplysninger, der indberettes om

Ordningen giver ovenstående persongrupper mulighed for at videregive information om ulovligheder eller alvorlige uregelmæssigheder i Hjørring Kommune, uden at frygte for ansættelsesretlige reaktioner eller andre konsekvenser.

Når du indberetter i whistleblowerportalen, kan du vælge om du vil være anonym, eller om de udpegede medarbejdere, der er indgår i whistleblowerenheden må kende din identitet. Uanset om du indberetter anonymt eller ej, har de personer, som er udpeget til at behandle din indberetning, en særlig tavshedspligt.

Hvis du ønsker at være fuldt anonym, så bør du for at undgå spor i browserhistorik logge på fra en ekstern computer.

Når du laver en indberetning, oprettes der en postkasse, hvor du løbende skal gå ind og se, om der er nyt i din sag. Det er vigtigt, at du husker de log-in oplysninger du får, da der ikke kan genfremsendes nye.

Whistleblowerordningen er et supplement til den interne dialog og åbenhed. Du bør derfor altid overveje, om problemerne kan løses ved henvendelse til, f.eks. nærmeste leder, personaleafdeling eller en tillidsrepræsentant. Ordningen er altså et alternativ, som kan bruges, hvis du ikke føler dig tryg ved at bruge de almindelige kanaler – eller, hvis du, f.eks. har henvendt dig til ledelsen om et alvorligt forhold uden, at der tages hånd om det.

Oplysninger til whistleblowerordningen skal indgives i god tro – det vil sige, at du skal have rimelig grund til at antage: 

  1. at de oplysninger du indberetter om, er rigtige og
  2. at de oplysninger, du indberetter om, falder indenfor ordningen 

Du finder de nærmere retningslinjer om whistleblowerordningen i vores whistleblowerpolitik samt whistleblowervejledning.

Det er også muligt at foretage indberetningen til Datatilsynets whistleblowerordning. Det er valgfrit, hvilken ordning du anvender, men hvis overtrædelsen kan imødegås effektivt internt i Hjørring Kommune, og du vurderer, at der ikke er risiko for repressalier, opfordrer vi til, at du anvender den interne ordning hos Hjørring Kommune. 

Ved Datatilsynets whistleblowerordning er det muligt at indberette anonymt. Du kan læse nærmere om, hvordan du indberetter til Datatilsynet, her: www.whistleblower.dk