Det vigtigste for mig er at møde mennesker med respekt og forståelse og hjælpe dem med at blive selvhjulpne og tro på deres egne muligheder.
Hvad er det bedste ved dit arbejde?
Det bedste ved mit arbejde er, at jeg hver dag har mulighed for at gøre en reel forskel for mennesker. Jeg hjælper borgere videre mod job, uddannelse og et stærkere fodfæste i Danmark.
Jeg kom selv til Danmark som flygtning fra Eritrea for 11 år siden, og derfor forstår jeg ofte de udfordringer, mange af vores borgere står overfor. Når en borger kommer i job, starter på en uddannelse eller finder sin plads i samfundet, betyder det meget for mig. At se den udvikling og vide, at jeg har været med til at støtte processen, gør mig stolt.
Hvad gør Hjørring Kommune til en god arbejdsplads?
Jeg sætter stor pris på mine kolleger og det gode samarbejde, vi har i hverdagen. Vi hjælper hinanden på tværs af fagområder og bruger hinandens erfaringer og kompetencer.
Der er samtidig plads til forskellige baggrunde og perspektiver, og det gør arbejdspladsen både spændende og lærerig. Jeg oplever, at vi arbejder mod et fælles mål om at hjælpe borgerne bedst muligt.
Hvordan har du udviklet dig i dit arbejde?
Jeg har haft gode muligheder for at udvikle mig gennem min tid i Hjørring Kommune. Jeg startede i Integrationsafdelingen for ti år siden som tolk og mentor, og siden har jeg opbygget erfaring inden for både integration og beskæftigelse.
Undervejs har jeg fået mulighed for at videreuddanne mig til socialformidler, og det har styrket mine faglige kompetencer. For mig viser det, at Hjørring Kommune giver medarbejderne mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt, og det sætter jeg stor pris på.
.png)