Hjørring Kommune inviterer kunstnere til at udvikle stedsspecifikke værker, der aktiverer det offentlige rum og bringer mennesker sammen. Vi søger kunstneriske projekter, som involverer og tager afsæt i de steder og mennesker, de skabes for, og som kan være med til at styrke lokal identitet, fællesskab og tilhørsforhold.
Vi søger kunstnere, der:
- Arbejder med at styrke lokale fortællinger og identitet
- Bidrager med nye perspektiver på de steder, vi deler
- Ønsker at skabe synlige og engagerende byrum, hvor kunst og fællesskab går hånd i hånd
- Er nysgerrige på lokalmiljøet og ønsker at arbejde med borgerinddragelse omkring værket
Hvad tilbyder vi?
Der udvælges én kunstner til hver af de to lokationer.
Det samlede honorar for de enkelte projekter er:
- Sindal: 90.000 kr.
- Hjørring: 180.000 kr.
Projektbudgettet skal dække den samlede opgaveløsning, herunder kunstnerhonorar, materialer, produktion, transport samt øvrige udgifter forbundet med realisering af værket.
.png)

