Der skulle vælges syv repræsentanter fra de frivillige folkeoplysende foreninger. Sammen med fem byrådspolitikere udgør de Hjørring Kommunes Fritids- og Folkeoplysningsudvalg. Udvalget har bl.a. indflydelse på Folkeoplysningspolitikken, reglerne for tilskud til foreninger og aftenskoler samt udmøntning af budgettet på området.
- Holdet er nu sat, og jeg glæder mig meget til, at vi i Fritids- og Folkeoplysningsudvalget kan tage fat på arbejdet med at understøtte et mangfoldigt fritidsliv og samarbejde med de mange frivillige om at udvikle det etablerede foreningsliv, nye foreninger og aktiviteter, siger Mathias Holger Nielsen, der er formand for udvalget.
Foreningsrepræsentanterne er valgt for perioden 2022-2025.
Det nye Fritids- og Folkeoplysningsudvalg består af:
Foreningsrepræsentanter
Holdidræt: Lasse Kristensen, Hjørring Idrætsforening Fodbold
Individuel Idræt: HC Hartmann-Nielsen, Hjørring Tennisklub
Eliteidræt: Pia Sommergreen Bengtsen, Fortuna Hjørring
Handicapområdet: Carsten Larsen, Hjørring Handicapidræt
Idébetonede aktiviteter: Søren T. K. Kristiansen, Quendi – Hjørring rollespilsforening
Uniformerede korps: Ib Rævdal, KFUM Spejderne, Sct. Catherine
Voksenundervisning: Hanna Simonsen, Hjørring Musiske Skole
Byrådspolitikere
Formand: Mathias Holger Nielsen (Konservative)
Christian Engen (Venstre)
Kim Bach (Konservative)
Børge Bech (Socialdemokratiet)
Chelina Bagger (Socialdemokratiet)