Fritagelse for grundskyld

I henhold til Ejendomsskatteloven §7 kan ejere af nogle ejendomstyper ansøge om hel eller delvis fritagelse for betaling af kommunal grundskyld.

Læs mere

Hjørring Kommune har i september 2013 vedtaget generelle retningslinjer for, hvilke ejendomstyper der i udgangspunkt er omfattet heraf.

Skoler/uddannelsesinstitutioner, sygehuse, offentlige biblioteket og museer. Sports- og idrætsanlæg, tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger og lignende. (Dog kun lokaler der anvendes til direkte idrætslige formål).

Endvidere ejendomme, der anvendes til lejr eller feriekoloni for børn og unge.

Almengørende stiftelser m.v. - afgrænset til institutioner der er optaget under ligningslovens § 8A.

Vi gør opmærksom på at enhver behandling af ansøgning om fritagelse for grundskyld sker ud fra individuel vurdering samt at fritagelse ikke er en mulighed for foreninger. hvis aktivitet finder sted fra lejede lokaler.

Afhængig af ejerforholdet, kan ejere af ejendomme, der udlejes til folkeoplysende foreninger fritages. Det kan derfor være relevant, at sådanne foreninger, som lejer lokaler til deres aktivitet, orienterer udlejer herom.

Ved meddelelse om fritagelse, beregnes fritagelsesdatoen fra første kvartal efter den dato, hvor ansøgningen er modtaget.

Hvis I mener, at jeres forening (ejendom) er berettiget til fritagelse, skal der ansøges via den digitale selvbetjeningsløsning i højre side af skærmen i den grønne boks

 

Ring til os

Ring til Team Byggeri

72 33 65 60

Skriv til os

Skriv til Team Byggeri

byggeri@hjoerring.dk