MitID Erhverv for virksomheder og foreninger

Hvad er MitID Erhverv?

MitID Erhverv er til alle virksomheder, foreninger og myndigheder, som har medarbejdere eller brugere, der skal logge ind på offentlige selvbetjeningsløsninger og underskrive digitalt med MitID.

Få mere at vide om MitID Erhverv

Læs mere

Du kan få MitID på 2 måder: 

Få MitID med pas

  • Du kan bruge dit pas og MitID appen til at få MitID. MitID appen kan aflæse en chip i dit pas og dermed bekræfte, hvem du er. Det kan være et alternativ til at gå i borgerservice. 

Få MitID i kommunens borgerservice

  • Du kan få MitID i borgerservice. Husk at bestille tid og medbring gyldig legitimation.

Læs mere om, hvordan du får MitID på MitID.dk:

MitID.dk

Hvis du har brug for hjælp til MitID, har du flere muligheder:

Kontakt MitID supporten, hvis du har brug for personlig hjælp. MitID supporten kan hjælpe dig, hvis du fx: 

  • har udfordringer med MitID, fx med at logge ind eller godkende med MitID
  • er i gang med at få/aktivere MitID og mangler hjælp til de sidste trin
  • oplever tekniske udfordringer.

Ring på telefon +45 33 98 00 10 eller skriv en besked.

Åbningstider:
Mandag til fredag kl. 8.00 - 20.00
Weekend og helligdage samt Grundlovsdag kl. 10.00 - 16.00.
Den 24. og 31. december kl. 10.00 - 14.00

Bemærk, at MitID supporten ikke kan udlevere aktiveringskoder til MitID. Hvis du fx ikke har et gyldigt pas eller udenlandsk ID-kort og derfor har brug for en aktiveringskode, skal du bestille tid og møde op i borgerservice for at få hjælp.

Du kan også finde svar på spørgsmål til MitID i hjælpeuniverset på MitID.dk. Her ligger trin-for-trin-vejledninger, så du hurtigt kan komme videre:

Du må gerne hjælpe andre med at få MitID og bruge det – du kan fx låne din telefon ud i forbindelse med oprettelse af MitID. Du må også gerne hjælpe andre med at bruge MitID.

Læs mere om, hvordan man må give og modtage hjælp til MitID på MitID.dk:

Hjælp andre med MitID

MitID er personligt, og det er vigtigt, at du passer godt på det. Følg derfor disse råd:

  1. Vælg et unikt bruger‑ID og et stærkt kodeord til dit MitID
  2. Del aldrig dine koder til MitID med andre
  3. Udlever aldrig din MitID app, kodeviser, kodeoplæser eller chip til andre
  4. Godkend aldrig med MitID på baggrund af et opkald, e-mail eller besøg fra nogen, som udgiver sig for at være fra din bank, fra supporten eller noget helt tredje. Du vil aldrig blive kontaktet på den måde.
  5. Læs altid, hvad du er ved at godkende med MitID. Hvis anmodningen ikke svarer til det, du ønsker at gøre, eller hvis du ikke selv har startet den, så lad være med at godkende.

Hvis du mister din telefon eller tablet med MitID appen på, skal du straks spærre MitID appen, som er tilknyttet telefonen eller tabletten. Du kan spærre en MitID app på 5 måder:  

Læs mere om, hvordan du spærrer din MitID app på MitID.dk:

Spær din MitID app

MitID i reserve

Det er en god idé at have MitID flere steder, fx både på din mobil og tablet. Så har du altid en reserve, og du kan stadig kan godkende med MitID, selvom du mister din mobil eller tablet med MitID appen på.

Læs mere om, hvordan du kan have MitID i reserve på MitID.dk:

Hav et MitID i reserve

Mistet MitID kodeviser

Du kan bestille en ny MitID kodeviser på 2 måder:

  • På MitID.dk
  • Ved at møde op i Borgerservice

Bemærk, at de første tre MitID kodevisere, du bestiller, er gratis. Efter de tre gratis kodevisere koster en kodeviser 41,76 kroner. Bemærk, at du kun have 1 i brug ad gangen.

Læs mere om, hvordan du bestiller en ny kodeviser på MitID.dk: 

Bestil en ny MitID kodeviser

Mistet MitID kodeoplæser

Du kan bestille en ny MitID kodeoplæser på 2 måder:

  • På MitID.dk
  • Ved at møde op i Borgerservice.

Bemærk, at de første tre MitID kodeoplæsere, du bestiller, er gratis. Efter de tre gratis kodeoplæsere koster en 293,78 kroner. Bemærk, at du kan kun have 1 i brug ad gangen.

Læs mere om, hvordan du bestiller en ny kodeviser på MitID.dk:

Bestil en ny MitID kodeoplæser

Mistet MitID chip

Du kan bestille en ny MitID chip på MitID.dk. 

Bemærk, at MitID chippen koster 143,60 kroner. Du kan kun have 1 i brug ad gangen.

Læs mere om, hvordan du bestiller en ny chip på MitID.dk:

Bestil en ny MitID chip

Hvis du er virksomhedsejer eller har fuld tegningsret i en virksomhed, kan du nøjes med at bruge dit private MitID, når du skal tjekke Digital Post, indberette moms eller betale faktura på vegne af din virksomhed. Det er den løsning, der hedder MitID privat til erhverv.

Du kan automatisk bruge MitID i erhvervsmæssig sammenhæng, så snart du som privatperson har fået MitID, og skal altså ikke foretage dig yderligere.

MitID Erhverv til virksomheder og foreninger

Har du medarbejdere i din virksomhed eller medlemmer i din forening, der skal læse Digital Post, søge barselsrefusion eller logge på øvrige offentlige selvbetjeningsløsninger på vegne af organisationen. Så skal I fremover benytte MitID Erhverv, der erstatter NemID medarbejdersignatur.

I frivillige foreninger samt alm. foreninger, andelsforeninger og særlige foreninger kan foreningsrepræsentanten nøjes med at benytte sit private MitID. Foreningen skal registrere én foreningsrepræsentant i CVR, og det er denne foreningsrepræsentant, der alene kan gøre brug af sit private MitID. 

Skal flere medlemmer i foreningen læse Digital Post og logge på øvrige offentlige selvbetjeningsløsninger på vegne af foreningen skal de gøre brug af MitID Erhverv. Foreninger med begrænset ansvar (erhvervsdrivende foreninger) skal også anvende MitID Erhverv.  

Der kan være flere situationer, hvor det er en fordel at have en ekstra bruger i en andens MitID app. Det kan for eksempel være relevant i en husstand, hvor man har en fælles tablet, eller i forbindelse med rejser, hvor man kan miste sin telefon, løbe tør for strøm eller af andre grunde ikke have adgang til sin egen MitID app. Med denne funktion kan du stadigvæk bruge MitID, som du plejer – bare fra en andens telefon eller tablet.

Flere brugere kan være tilknyttet den samme MitID app på en telefon/tablet, og hver bruger har sit eget bruger-ID og sin egen PIN-kode. Det gør det muligt at bruge MitID på en tryg og sikker måde.

Læs mere om, hvordan I tilføjer flere brugere på samme MitID app på MitID.dk:

Flere brugere på samme MitID app

Indhold leveret af Borger.dk