Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget og Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalgets

Studietur til Edinburgh 2022

Fælles studietur for Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget og Børne-, Fritids og Undervisningsudvalget.


Tirsdag d. 19. april 2022 rejser en række byrådspolitikere fra Hjørring Kommune på et tredages studiebesøg i Edinburgh, Skotland, for at søge yderligere inspiration til arbejdet med Ungegarantien.

Det er en fælles studietur for Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget og Børne-, Fritids og Undervisningsudvalget.

Formanden for kommunens Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalg Per Møller (K) glæder sig over muligheden for at få et godt førstehåndsindtryk af hvordan skotterne helt konkret arbejder med at styrke de unges evne til at navigere i de mange uddannelses- og jobmuligheder:
“Vi vil gerne høre skotternes konkrete erfaringer med at sikre de unge bedre overgang til uddannelse og job. Vi vil bruge deres erfaringer som indspil i vores videre proces med at sætte konkrete mål for overgangen til uddannelse og job”.

Fungerende formand for kommunens Børne-, Fritids og Undervisningsudvalg Lene Bjørn Sørensen (R) deltager ikke på studieturen og har prioriteret at være til rådighed for de elever, hun skal føre til afgangseksamen om lidt, og fremhæver, at hun har været i tæt dialog med udvalget, og udvalgets næstformand, Lone Olsen (V) om at der på studieturen:
”Skal være fokus på hvordan skotterne arbejder med praksisfaglighed i grundskolerne, og søges inspiration til at styrke sammenhængen mellem Ungegarantien og de forebyggende indsatser i forhold til de mest udsatte børn og unge.”

Studieturen er et politisk genbesøg til Edinburgh idet det daværende Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalg blev inspireret til Ungegarantien på en studietur til Edinburgh i april 2018.

For mere information:

  • Formanden for kommunens Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalg Per Møller (K), 1. viceborgmester 4081 6531
  • Fungerende formand for kommunens Børne-, Fritids og Undervisningsudvalg Lene Bjørn Sørensen (R) 4193 7759
  • Næstformand for kommunens Børne-, Fritids og Undervisningsudvalg Lone Olsen (V) 4193 7746
  • Direktør for Børne-, Fritids og Undervisningsforvaltningen, Jesper Carlsen, 3046 0337

Du vil løbende kunne følge med i udvalgenes fælles studietur her på siden.

Dag 1

Tirsdag d. 19. april 2022

Den første dag på den fælles studietur var først og fremmest en transportdag fra Hjørring til Edinburgh – via Aalborg og Amsterdam.

Som det også skete i 2018, var der en kuffert der ikke kom med hele vejen. Den er lokaliseret og kommer forhåbentlig frem i løbet af onsdagen.

Efter en sen aftensmad holdt Ph.D. stipendiat, Nanna Ramsing Enemark, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, oplæg via teams for udvalgene, der bl.a. indeholdt et oprids af ’Ungegarantiernes’ europæiske idehistorie, succeserne i den Edinburghske sammenhæng, og opmærksomhedspunkter i forhold til opskalering af lokale succeser til nationalt niveau.

Dag 2

Onsdag d. 20. april 2022

På studieturens anden dag, var det oplevelsesmæssige højdepunkt formodentlig ”afternoon tea” med The Lord Provost (borgmester) Frank Ross. Han gav os en meget fin velkomsttale, hvor han bl.a. gav udtryk for et ønske om fortsat samarbejde med Hjørring Kommune.

På billedet ses han sammen med 1. viceborgmester Per Møller (K).
På billedet ses The Lord Provost (borgmester) Frank Ross sammen med 1. viceborgmester Per Møller (K). Dagens faglige program indeholdt overordnet præsentation til Developing the Young Workforce og The Edinburgh Guarantee – og den nationale videreudvikling af sidstnævnte til The Young Persons Guarantee. Selv det der var kendt fra seneste studietur, fik dog en lidt anden toning, fordi oplægsholderne var placeret anderledes i organisationen.

Det var et gennemgående tema i oplæggene, at kombinationen af Covid og Brexit har været – og er – en kæmpe udfordring for den skotske økonomi.

Den generelle vurdering er, at vi i Hjørring Kommune er rigtig godt med i forhold til almenindsatserne i Ungegarantien, og at en naturlig videreudvikling kunne være at søge inspiration i skotternes mange indsatser indenfor det specialiserede socialområde.

Skotterne havde ønsket at høre om vores udgave af Ungegarantien, og Jesper Carlsen, direktør for Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningen, holdt derfor dagens første oplæg.

Jesper Carlsen, direktør for Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningen, holdt derfor dagens første oplæg.
Dagens andet oplæg handlede om Hjørringmetoden, og Arbejdsmarkedschef Michael Duus Nielsen fortalte om udfordringerne, strategien og resultaterne.

Arbejdsmarkedschef Michael Duus Nielsen fortalte om udfordringerne, strategien og resultaterne

Dag 3

Torsdag d. 21. april 2022

Studieturens tredje dag tog de deltagende medlemmer fra Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget ud på en længere køretur til Beath High School i Fife Kommune. Det var virkelig inspirerende at høre, hvordan man på skolen omsætter de store strategier og planer til en daglig praksis – og genkendeligt, at man også her er nysgerrige på, hvordan vi kan styrke samarbejdet med forældrene for at understøtte ed unges rejse mod den positive destination.

Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget foran Beath High School

For de deltagende medlemmerne fra Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget bød morgenen først på et oplæg om arbejdsgivernes perspektiver på arbejdet med at introducere unge til arbejdsmarkedet, efterfulgt af et oplæg om vejledningen af de unge. 

Før frokost hørte begge udvalg om hvordan man i Edinburgh arbejder med deltagelse i frivilligt arbejde som en komponent i unges afklaring af drømme om fremtiden.

I endnu et fælles oplæg hørte udvalgene om de forskellige former for lærepladsforløb, der findes i det skotske system.

Dag 4

Fredag den 22. april 2022

Studieturens sidste oplæg afvikles på hotellet, hvor udvalgene hører om den nationale revision af anbringelsesområdet, og hvordan dette udmøntes i Edinburgh. Oplægget indeholdt også en stærk personlig dimension da oplægsholder – og ansvarlig myndighedschef på området – selv har erfaring med at være anbragt udenfor hjemmet, og nu selv er plejemor.

  Studieturens sidste oplæg afvikles på hotellet.

Tilbage står et opsamlende arbejdsmøde for de deltagende byrådspolitikere, før vi alle hopper ombord på bussen til Edinburgh Lufthavn.

Kontakt

Jesper Nielsen-Man
Sekretariatsleder
Ungesekretariatet