Welcome September er en landsdækkende kampagne med events for internationale tilflyttere. Målet er at byde dig og andre nye borgere velkommen – og gøre det lettere at finde fællesskab og falde godt til i Danmark.
I hele landet – også her i Hjørring – inviterer kommuner og organisationer til arrangementer, hvor du kan møde andre internationale, opleve lokalområdet og få nyttig viden om livet i Danmark.
I Hjørring Kommune glæder vi os til at møde dig! Vi vil gerne gøre det nemt og trygt at bo her som international tilflytter – og vi håber, du har lyst til at være med, når vi inviterer til Welcome September -arrangementer.
Læs mere om kampagnen på lifeindenmark.dk
Hjørring kommune har masser af spændende og sjove oplevelser, arrangementer og aktiviteter at byde.
Find oplevelser i Hjørring Kommune her
For foreninger, klubber eller organisation - Welcome September
I september kan I være med til at byde nye internationale tilflyttere velkommen ved at holde en åben aften i jeres forening. Det kræver blot, at I inviterer til et almindeligt møde og viser, hvad jeres aktivitet går ud på.
Welcome September er en national kampagne, som skal gøre det lettere for internationale tilflyttere at finde fællesskaber.
Det eneste I skal gøre, er:
Vælge en dato i september
Tilmelde jer med tid, sted og en kort beskrivelse
Gennemføre jeres aktivitet som I plejer – måske med lidt ekstra hænder eller en engelsktalende hjælper
Opret event
For at oprette et event skal du have følgende oplysninger klar:
Titel på arrangementet : Hvad hedder dit event?
Start- og slutdato : Hvornår begynder og slutter arrangementet?
Tidspunkt : Hvilket tidspunkt finder arrangementet sted? Hvis der er flere tidspunkter, noter dem.
Sted : Hvor afholdes arrangementet? Hvis arrangøren er en anden end stedet, skal du også have arrangørens navn klar.
Pris : Hvad koster det at deltage? Hvis det er gratis, skal du markere dette.
Kategori: Sæt flueben i 'Welcome September'
Kort beskrivelse : En kort tekst, der beskriver arrangementet.
Billede : Et billede, der repræsenterer arrangementet.
Kontakt: Det er vigtigt at skrive kontaktoplysninger til gruppen/foreningen under eventet.
Når du har disse oplysninger klar, kan du nemt og hurtigt indtaste dit event.
Indtast dit event ved at klikke her
Har du allerede en bruger? Så kommer du direkte til indtastningsskabelonen.
Har du ikke en bruger? Så skal du først oprette en.
Herefter følger du blot instruktionerne på skærmen.Har du spørgsmål? Så kontakt Sigrid Skamriis Andreasen på 4122 6004 eller sisk@hjorring.dk
Værktøjer og støtte til nye initiativer
Der findes gode værktøjer, som I frit kan bruge i forbindelse med Welcome September – for eksempel en kort video, der kan bruges til at vise, hvor lidt der egentlig skal til for at invitere nye med:
Tips til en god velkomst
Så lidt skal der til - Aktiv Ferie - YouTube
Har I en idé til noget nyt i foreningen?
I kan søge støtte til jeres aktivitet via Hjørring Kommunes Udviklingspulje. Puljen kan fx bruges til nye initiativer, der henvender sig til internationale borgere eller andre nye målgrupper.
Læs mere om Udviklingspuljen og hvordan I søger
Udpeg en kontaktperson eller velkomst-makker
Den gode velkomst er afgørende for nye medlemmer.
Læs mere på DGI's hjemmeside