Hjørring er kommunens største by med næsten 26.000 indbyggere.
Byen er en god kombination af det hele: Et aktivt handelsmiljø, naturskønne omgivelser og et bredt udvalg af kulturtilbud.
Du er altså garanteret, at der sker noget – uanset om du vil besøge shoppingcenteret Metropol, en tur i Vendsyssel Teater eller slentre rundt i Svanelunden.
I Hjørring finder du flere daginstitutioner og folkeskoler. Vi har gymnasier, og har du lyst, kan du også læse videre til blandt andet sygeplejerske og lærer på University College Nordjylland.