Badevand

Hjørring Kommune har 11 badestrande, som alle har opnået topkarakter for deres badevandskvalitet.

I Hjørring Kommune flager vi med badevandsflaget, som viser badevandskvaliteten ved stranden. Alle strandene har udmærket badevandskvalitet, som er den højeste karakter, der kan gives.

Tversted strand, husmoderstranden i Hirtshals, Lønstrup Strand og Løkken syd og nord er alle vinterbadestrande.

Det betyder, at vi ved disse strande også udtager vandprøver uden for badesæsonen, så man som vinterbader kan følge vandkvaliteten hele året.

Vores badevand og badeområder analyseres for indhold af E. Coli (fækale colibakterier) og enterokokker (fækale enterokokker).

I følge bekendtgørelse nr. 939 af 18/09/2012, om badevand og badeområder, skal badevandet analyseres for indhold af E. Coli (fækale colibakterier) og enterokokker (fækale enterokokker).

Se den aktuelle badevandskvalitet på strandene her

Hjørring Kommune har 11 badestrande, hvoraf de 6 nedenfor har handicaptoilet:

  • Tversted Strand - Tannisbugtvej 129, Tversted
  • Kjul Strand - Peter Hermansensvej 40, Kjul
  • Tornby Strand - Strandvejen 41, Tornby
  • Nørlev Strand – Nørlev Strandvej 500, Nørlev
  • Lønstrup Strand – Vigen 4, Lønstrup
  • Løkken Strand Syd – Vrensted Klit 0, Løkken

På de fleste strande er der adgang til IT-stander eller info-tavle, som helt eller delvist er tilgængelig for kørestolsbrugere.

Spring ud i det - besøg vores svømmehaller. Her er der vand til alle! Hjørring Kommune har fire svømmehaller, hvor du kan boltre dig, uanset hvilken vandhund du er.

Svømmebassiner kan deles op i to grupper.
  • Godkendelsespligtige svømmebassiner
     - Disse er svømmebassiner, som benyttes af mere end en enkelt husstand. Eksempelvis på campingpladser, svømmehaller, skoler, hoteller, fysiurgiske centre og på hospitaler. 
  • Ikke-godkendelsespligtige svømmebassiner
     - Disse er svømmebassiner, som benyttes af en enkelt husstand. Eksempelvis svømmebade i sommerhuse og private boliger

Se kommunens svømmehaller her

Kontakt

Team Natur