Plejebarnets adfærd og aktivering af egne ”spøgelser” 13. oktober 2022. Lukket for tilmelding

Kom og vær med til en spændende kursus med fokus på relationen til de ældste- og unge plejebørn.

Kurset omhandler plejeforældres mentalisering af plejebarnets adfærd og ”aktivering” af egen tilknytningsrepræsentationer, og hvilken betydning dette har for relationen til barnet eller den unge, herunder håndtering af konflikter, og udvikling af tryg tilknytning.

Plejefamilier påtager sig en af de vigtigste samfundsopgaver for de allermest sårbare og udsatte børn, og vi ved, at det meste ”af barnets heling” foregår inden for denne relation og omsorgsopgave. Omsorgen for et plejebarn med uhensigtsmæssige – og for nogle traumatiske – oplevelser i bagagen, kan kræve store ressourcer og afstedkomme undren, frustration og/eller magtesløshed over for barnets/den unges reaktioner og signaler, som ofte kan forekomme forvirrende og tvetydige - og som nogle gange også kan opleves som provokerende.

Som plejeforældre er det vigtigt at kunne identificere og tage vare på egne reaktioner og behov i mødet med plejebarnets reaktioner og signaler. At kunne blive mere klar på, fx hvad er det, der gør, at visse former for adfærd hos barnet vækker stærke følelser hos os som omsorgsgiver?

På kurset er der mulighed for at udforske og blive klogere på, hvor disse følelser kommer fra (spøgelser) - hvad der sker inde i en selv og eget tilknytningsmønster, og hvordan disse kommer til udtryk over for barnet.
Heri ligger også at finde måder at regulere disse følelser på, og som positivt kan medvirke til at reducere konfliktfyldte interaktioner med barnet, og som vi kort kommer ind på. Kurset vil veksle mellem oplæg, video, interaktiv undervisning og gruppeudveksling

Kursusholder er Christina Stenstrup Psykolog, aut., ph.d. Specialist i klinisk børnepsykologi.

Se program for dagen her

Dato: 

  • Torsdag den 13. oktober 2022 kl. 8.30-15.00

    Der vil være morgenmad fra kl. 8.30- 9.00. Der vil være fuld forplejning på dagen.

    Sted:

    Idrætscenter Vendsyssel, Stadionvej 17, 9760 Vrå.

    Tilmeldingsfrist:

    Lukket for tilmelding