ADBB er en evidensbaseret metode. Vi bruger den til at observere den sociale og følelsesmæssige udvikling hos børn under to år.
Sundhedsplejersken anvender ADBB til at se på, hvordan jeres barn søger kontakt. Det giver et øjebliksbillede, som indgår i sundhedsplejerskens vurdering af barnets udvikling.
ADBB indgår i hjemmebesøg, hvor sundhedsplejersken undersøger dit barns sociale og følelsesmæssige udvikling. Vi ser på barnets samspil med jer, og på hvordan dit barn søger kontakt til sundhedsplejersken.
Barnets følelsesmæssige og sociale udvikling
Dit barn trives følelsesmæssigt og socialt, hvis barnet kan danne nære og trygge relationer, hvis det udforsker sine omgivelser og hvis det lærer nyt.
Som forældre kan du give dit barn gode rammer, som fremmer barnets trivsel. Det gør du ved, at aflæse dit barns behov og tilpasse dine forventninger og krav til barnets alderstrin og forudsætninger..
Se pjecen om ADBB - Barnets sociale og følelsesmæssige udvikling