Sådan behandler Hjørring Kommune dine oplysninger 

 
 
Version 1.0 | Hjørring Kommune | juni 2021

 

Hjørring Kommune er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger

Hjørring Kommune er ansvarlige for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig.

Du kan kontakte os på adressen: Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring Telefon: 72 33 33 33.

Du kan også sende os digital post via borger.dk / virk.dk (sikker post) eller sende os en mail: hjoerring@hjoerring.dk (usikker post). Hvis din henvendelse indeholder fortrolige oplysninger, anbefaler vi, at du sender via sikker post.

Hvis din henvendelse drejer sig om en sag du har ved Hjørring Kommune, vil det være en fordel at henvise til dit sagsnummer.

Hjørring Kommunes databeskyttelsesrådgiver

Hjørring Kommunes databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes på adressen: Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring.

Du kan også sende digital post via borger.dk / virk.dk (sikker post), men husk at skriv ”att.: Databeskyttelsesrådgiver”, eller sende en mail: dpo@hjoerring.dk (usikker post). Hvis din henvendelse indeholder fortrolige oplysninger, anbefaler vi, at du sender via sikker post.

Hvor længe gemmer vi dine oplysninger

Vi opbevarer kun dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt, herunder eksempelvis fordi vi er forpligtet hertil i henhold til lovgivningen, eller fordi vi har brug for at kunne dokumentere, hvad der er sket i den sag, du er involveret i. Længden på opbevaringstiden afhænger derfor af, hvilken sagstype der er tale om, samt om sagen er arkiveringspligtig eller ej.

Ved vurderingen af, hvor længe vi har brug for at gemme dine oplysninger, lægger vi vægt på om sagen er aktiv, hvornår sagen blev afsluttet og muligheden for, at den kan blive aktuel igen. Vi lægger også vægt på hvilke typer af oplysninger, der indgår i sagen, samt om der gælder særlige regler om opbevaring for netop den konkrete sagstype.

En lang række oplysninger skal dog afleveres til arkiv, før de slettes hos Hjørring Kommune. Det står i arkivloven. Når oplysningerne er afleveret til arkiv og efterfølgende slettet hos kommunen, har kommunen ikke længere adgang til dem.

Dine rettigheder

Du har med få undtagelser ret til:

  • At se de oplysninger, som vi har registreret om dig.
  • At få rettet oplysninger om dig, hvis du mener, at vi har registreret forkerte oplysninger om dig.

Du har desuden i visse tilfælde ret til:

  • At få slettet dine oplysninger, men det kan vi kun i meget begrænset omfang gøre som offentlig myndighed.
  • At få begrænset behandlingen af dine oplysninger, sådan at vi i udgangspunktet alene må opbevare dem, men ikke må bruge dem i vores sagsbehandling.

Hvis du ønsker at gøre brug af en eller flere af disse rettigheder, skal du kontakte Hjørring Kommune. Kommunen skal tage stilling til din anmodning, men det er ikke sikkert, at vi kan imødekomme den. Hvis vi ikke imødekommer den, har du mulighed for at klage over vores afgørelse til Datatilsynet.

Du kan gøre indsigelse mod behandlingen af dine oplysninger

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod, at Hjørring Kommune behandler oplysninger om dig, hvis du ikke mener, at vi må behandle oplysningerne. Kommunen skal tage stilling til din indsigelse, men det er ikke sikkert, at vi kan imødekomme den. Hvis vi ikke imødekommer den, har du mulighed for at klage over vores afgørelse.

Du kan klage til Datatilsynet

Hvis du ikke er tilfreds med Hjørring Kommunes behandling af dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet.

Du kan læse mere om dine klagemuligheder på Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk

Du kan finde mere information

Du kan læse mere om dine rettigheder og om Hjørring Kommunes behandling af personoplysninger på: www.hjoerring.dk.

Du kan også finde mere information på: www.datatilsynet.dk

Senest opdateret 02-09-2021