Råd, nævn og bestyrelser skal høres i sager, der vedrører deres område.
I Hjørring Kommune prioriterer vi dialogen med alle om konsekvenserne af de beslutninger, vi træffer hver dag som offentlig myndighed. Vi vil snakke med borgerne, foreninger, erhvervsliv, myndigheder og andre interesserede.
Vi ser information og åbenhed som en forudsætning for, at vi kan få en reel disussion om, hvordan opgaverne skal løses, og hvordan kommunen skal udvikle sig i fremtiden.
Nogle gange er snakken uformel, mens der er områder, hvor dialogen er sat i system. De fleste af vores nævn, brugerbestyrelser og råd skal vi have ifølge loven. Andre har vi nedsat på eget initiativ.