Planer for kommunens udvikling
Det overordnede, strategiske fokus for udviklingen i Hjørring Kommune blev fastlagt med Planstrategi 2007. Planstrategien blev udarbejdet med udgangspunkt i Hjørring Kommunes placering i Vendsyssel med de potentialer og udfordringer, det indebærer eksempelvis i forhold til forbindelser til omverdenen og befolkningens sammensætning.
Der blev med planstrategien fokuseret på udvikling med udgangspunkt i uddannelse og vidensniveau, kreativitet i udfoldelsen af byliv, kulturliv, foreningsliv og opbygning af en kultur for sundhed.
Kommuneplan 2009 bygger videre på de mere fysiske dele af planstrategien gennem konkretisering af bymønster og byudvikling. Bymønstret, samspillet mellem by og land og byerne imellem er derfor et bærende element i kommuneplanen. Dertil kommer, at kommuneplanen fastlægger de overordnede retningslinjer for det åbne land med natur, fritidsaktiviteter og erhverv.
By- og landskabsstyrelsen varetager de statslige, overordnede interesser indenfor natur, vand, miljø og planlægning samt understøtter kommunernes arbejde med naturbeskyttelse, vandmiljø og kommuneplanlægning. Besøg deres hjemmeside via ovenstående link.