Bag om Bente
Jeg er født og opvokset i Hjørring. Jeg er 43 år er gift har 2 børn. Jeg er uddannet landinspektør på Aalborg Universitet og har arbejdet som informations- og kommunikationsmedarbejder i snart 15 år. Efter mere end 12 år i Hjørring Kommune er jeg nu ansat i Social- og Sundhedsforvaltningen i Frederikshavn KomJeg vil prioritere de humane områder: børn, unge, ældre, handicappede og udsatte borgeremune.
Som medlem af Hjørring Byråd, vil jeg arbejde for, at Hjørring Kommune bliver en god arbejdsplads for alle. Hjørring Kommune skal have en dynamisk og anerkendende samarbejdskultur med visionære og dygtige ledere i alle kommunens fagområder og institutioner. Medarbejdernes mange kompetencer skal kunne udfoldes fuldt ud til glæde for borgerne.
Jeg vil prioritere de humane områder: børn, unge, ældre, handicappede og udsatte borgere. Kvalitet i folkeskolen skal i fokus. Vi skal have gode kultur- og fritidstilbud og støtte de mange frivillige kræfter, der leverer et fantastisk stykke arbejde. På erhvervsområdet skal vi sikre vækstbetingelser for de virksomheder, der allerede er her, og samtidig skal vi tænke på miljøet.
Jeg lytter gerne til andres meninger. Det er godt at have et fyldestgørende beslutningsgrundlag, selvom det i sidste ende er byrådet, der har ansvaret.
Du kan læse mere om mig og mine politiske mærkesager på www.bentesch.dk.