Log ind på "min side"
Er det første gang du logger ind på "min side"?
Opret profil
Opret din "Min side" profil herunder:
Opret profil
Rediger profil
Gem profil
 
Topbillede
Forside
 
Nyheder ...
 
Nyhedsar...
 
Bedre muligheder med digital pos...
Tilføj denne side til min side
 

Bedre muligheder med digital post fra kommunen i fremtiden

Hurtigere post, nem mulighed for at svare kommunen og ikke mindst overblik over breve og dokumenter – det er nogle af fordelene ved den digitale postservice, som nu bliver endnu bedre i Hjørring Kommune.

Borgere har gennem længere tid haft mulighed for at modtage digital post fra Hjørring Kommune i form af regninger, lønsedler m.v. Nu udvider kommunen indsatsen, så man fremover kan forvente at modtage alle former for breve og henvendelser i sin digitale postkasse.

”Vi vil gerne sikre, at folk får deres post hurtigt, og vi vil gerne gøre det nemt for dem at svare os - derfor sætter vi nu ekstra fokus på borgernes mulighed for at modtage digital post fra kommunen”, fortæller borgmester Arne Boelt.

Med en digital postkasse er der samtidig styr på breve og dokumenter, som alle er samlet ét sted.

Serviceforbedringen har desuden en væsentlig økonomisk og miljømæssig gevinst.

”Vi sender årligt rigtig mange breve af sted. Vores portoudgifter i 2011 var på 3,3 millioner kroner, så ved at sætte fokus på den digitale post, kan vi se frem til væsentlige besparelser”, siger Arne Boelt og fortsætter: ”Derudover er den digitale post en miljørigtig løsning, som vi alle har et ansvar for at bakke op om”.

Hjørring Kommune opfordrer derfor alle til at tilmelde sig digital post fra kommunen, næste gang de besøger deres digitale postkasse.

Læs mere om fordelene ved digital post, opret en digital postkasse og se, hvordan du tilmelder dig digital post fra din kommune.

 

 
 
 

Adresse og telefonbog