Log ind på "min side"
Er det første gang du logger ind på "min side"?
Opret profil
Opret din "Min side" profil herunder:
Opret profil
Rediger profil
Gem profil
 
Topbillede
Forside
 
Nyheder ...
 
Nyhedsar...
 
August
 
Hjørring Kommune taber overraske...
Tilføj denne side til min side
 

Hjørring Kommune taber overraskende på udligningsreform

Hvad der så ud til at blive en rolig budgetlægningsproces, bliver nu langt mere kompleks end antaget. Regeringens udligningsreform ender nemlig meget overraskende med et tab på 70 mio. kroner årligt for Hjørring Kommune.

Vi var fortrøstningsfulde på baggrund af de udmeldinger, vi modtog fra staten tidligere på året, så det kommer som en stor ubehagelig overraskelse, at virkeligheden slet ikke holder stik med udmeldingerne”, siger borgmester Arne Boelt.

I foråret var beskeden fra staten, at Hjørring Kommune ville få en økonomisk nettogevinst i 2013 på 14, 9 mio. kr. I juni holdt KL desuden møde om den aktuelle kommuneøkonomi, hvor der ikke blev orienteret om, at kommunerne kunne forvente drastiske ændringer i de udmeldte tilskud og udligningsbeløb.

Forudsætningerne for vores budgetarbejde er hen over sommeren fuldstændig ændrede, og vi må sadle markant om her langt inde i budgetforløbet. Jeg er rystet over, at vi pludselig kan stå i en situation med et uventet tab på 70 mio. kroner i stedet for en gevinst. Det her har vi jo ikke kunnet forudse”, siger Arne Boelt og fortsætter: ”Jeg kan da ikke forestille mig, at det er det her, der er meningen med regeringens udligningsreform?”

Hjørring Kommune gør nu klar til at gå i gang med en markant ændret budgetproces for 2013.

Vi er selvfølgelig trukket i arbejdstøjet og går i gang med at kigge på, hvilke håndtag der er at skrue på. Men hvis landspolitikerne fastholder, at fordelingen af de kommunale tilskudsmidler er som udmeldt, kan det for Hjørring Kommune betyde, at vi er tvunget til at sænke serviceniveauet markant. Det var bare ikke det, jeg forventede, skulle være resultatet af udligningsreformen”, slutter Arne Boelt.

Yderligere oplysninger kan fås hos:
Borgmester Arne Boelt, tlf. 41 22 30 69.

 
 
 

Adresse og telefonbog