Af samme grund har der været eksempler på landmænd, som har kørt gylle ud på de snedækkede og frosne marker – men det er meget problematisk, understreger Miljøstyrelsen.
Risiko for forurening
Ganske vist siger den generelle regel, at landmanden må sprede gylle på markerne efter 1. februar. Men det er forbudt, hvis der er risiko for, at gyllen kan strømme til søer, vandløb eller dræn og dermed medføre alvorlig forurening af vandmiljøet.
Risikoen for, at det sker, er overordentlig stor i år, fordi alle marker er dækket af sne og jorden er dybfrossen. Derfor bør gyllen helt klart blive i tanken indtil sneen er smeltet og overfladen tøet op.
Fordel gyllen på "gyllebørs"
Men hvad gør man så som landmand, hvis tanken er fuld og vejrudsigten lyder på sne og frost de kommende uger? Her anbefaler Miljøstyrelsen, at man forsøger at fordele gyllen til andre landbrug, som stadig har plads i tanken. Nogle landboforeninger har ligefrem oprettet en ”gyllebørs”, hvor landmænd med ledig tankkapacitet kan melde sig.
Yderligere oplysninger kan fås hos:
Knud Suhr, Hjørring Kommune, Miljø og Natur, tlf: 72 33 67 31, knud.suhr@hjoerring.dk