Log ind på "min side"
Er det første gang du logger ind på "min side"?
Opret profil
Opret din "Min side" profil herunder:
Opret profil
Rediger profil
Gem profil
 
Topbillede
Forside
 
Erhverv
 
Byggeri ...
 
Landzonetilladelse
Tilføj denne side til min side
 

Landzonetilladelse

Hvad er landzone?


I Planloven bliver Danmark opdelt i tre zoner. Planloven fastlægger blandt andet regler om byggeri med videre i landzone. De tre zoner er:

  • Byzone
  • Sommerhusområde
  • Landzone

Landzone er alt det, der ikke er byzone eller sommerhusområde.

Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land og samtidig sikre, at egentlig byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed for det gennem kommune- og lokalplanlægning.

Områder i landzone skal vi som udgangspunkt friholde for anden (uplanlagt) bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Hvad kræver landzonetilladelse?


I landzone må vi således ikke uden tilladelse foretage udstykning, opføre ny bebyggelse eller ændre i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Og det er langt fra sikkert, at tilladelsen kan opnås.

Byggeri, som er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskerierhverv må du gerne opføre i landzone uden zonetilladelse. F.eks. kan du opføre driftsbygninger til landbrug uden landzonetilladelse, dog med enkelte undtagelser.

Alt byggeri i landzone kræver byggetilladelse eller –anmeldelse. Det gælder også avls- og driftsbygninger. Hvis byggeriet ligger i landzone, vil kommunen på baggrund af byggeansøgningen/anmeldelsen samtidigt behandle sagen efter lovens landzonebestemmelser.

Det er ikke kun nyt byggeri, der kræver landzonetilladelse. Udstykning og ændret anvendelse af bygninger eller arealer, som for eksempel:

  • etablering af ridebaner
  • etablering af fodboldgolfbaner
  • etablering af søer
  • ændring af fritidsbolig til helårsbolig
  • etablering af ferielejligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger
  • opsætning af mobiltelefonmaster
  • og meget andet

kræver også tilladelse. Det hænder, at de tiltag som du ønsker foretaget i det åbne land ikke blot skal vurderes i forhold til lovens landzonebestemmelser, men også i forhold til bestemmelser om lokalplanpligt m.v.

Til toppen

 

Offentliggjorte landzonetilladelser


Der er offentliggjort følgende landzonetilladelser:

  • Astrupvej 466, Sindal, etablering af sø
    Søen bliver på ca. 1300 kvm, etableres på mat nr. 19a, Den nordlige Del, Astrup
    Der er stillet vilkår vedr. søens anlæg, anvendelse og beplantning.
    Du kan få yderligere oplysninger på tlf. 7233 6752

    Klagefrist 18. august 2010

    Klagevejledning

        
  • Nr. Løthvej 3, Børglum
    Lovliggørelse af udeboksbygning.
    Du kan få yderligere oplysninger på tlf. 72 33 67 96.

    Klagefrist 18. august 2010.

    Klagevejledning

  • Kærsgård Strandvej 5, Tornby
    Opførelse af tilbygning på 12,5 m2 til sommerhus.
    Du kan få yderligere oplysninger på tlf. 72 33 67 96.

    Klagefrist 18. august 2010.

    Klagevejledning

  • Åsmarkvej 106, Tårs
    Opførelse af dobbeltgarage på 74 m2, opført som en del af en tilbygning til enfamilieshus.
    Du kan få yderligere oplysninger på tlf. 72 33 67 96.

    Klagefrist 18. august 2010.

    Klagevejledning
  • Løkkensvej 708, Rubjerg
    Etablering af legeplads på ca. 230 m² på Løkkensvej 708, Rubjerg.
    Du kan få yderligere oplysninger på telefon 72 33 67 96.

    Klagefrist 18. august 2010.

    Klagevejledning
  • Stokholmvej 146, 9870 Sindal
    Opførelse af udhus på 115 m² på Stokholmvej 146, 9870 Sindal.
    Du kan få yderligere oplysninger på telefon 72 33 67 96.

    Klagefrist 18. august 2010.

    Klagevejledning
  • Bag Volden 5, Vidstrup, 9800 Hjørring
    Opførelse af tilbygning på 36 m² til garage på 52 m² på Bag Volden, Vidstrup, 9800 Hjørring.
    Du kan få yderligere oplysninger på telefon 72 33 67 96.

    Klagefrist 11. august 2010.

    Klagevejledning
  • Sdr. Ringvej 9, Horne, 9850 Hirtshals
    Opførelse af 665 m² ridehal og etablering af 800 m² udendørs ridebane på Sdr. Ringvej 9, Horne, 9850 Hirtshals.
    Du kan få yderligere oplysninger på tlf. 72 33 67 92.

    Klagefrist 4. august 2010.

    Klagevejledning
  • Skallerupvej 810, Lønstrup, 9800 Hjørring
    Etablering af besøgslandbrug og anlæggelse af ridebane på Skallerupvej 810, Lønstrup, 9800 Hjørring.
    Du kan få yderligere oplysninger på tlf. 7233 6796.

    Klagefrist 4. august 2010.

    Klagevejledning

Klagevejledning vedrørende landzonetilladelser

Du kan klage over en sags afgørelse, hvis du har retlig interesse i den. Det gælder også for visse landsdækkende foreninger og organisationer. Du skal indgive din klage skriftligt til Hjørring Kommune, Teknik- & Miljøområdet, Jørgen Fibigersgade 20, 9850 Hirtshals eller til teknik-miljoe@hjoerring.dk.

Klagen skal være modtaget inden fire uger fra bekendtgørelsen i Vendelbo Posten.

Har du fået et landzonetilladelse må du ikke udnytte den, før klagefristen er udløbet (klagefristen er konkret angivet i hver annonce).

Kommunen sender din klagen videre til Naturklagenævnet. Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af en klage, at du efter opkrævning indbetaler et gebyr på 500 kr. Du får gebyret tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen.

Hvis der bliver klaget, må landzonetilladelsen ikke udnyttes. Naturklagenævnet kan dog i særlige tilfælde bestemme andet.

Søgsmål
En afgørelse kan indbringes for domstolene. Det skal ske inden seks måneder fra afgørelsen er offentligt bekendtgjort.

Til toppen

 
 
 

Adresse og telefonbog

Kontakt

Banner med link til afgørelser og klagevejledninger.