Støtte til bil
Hvis du har varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, kan du søge din kommune om støtte til en bil.
Din funktionsnedsættelse skal være af en så væsentlig grad, at du er afhængig af en bil for at:
- færdes
- opnå eller fastholde et arbejde
- gennemføre en uddannelse.
Støtten ydes som rentefrit lån inden for en ramme på 160.000 kr. (2010). Hvis din nedsatte funktionsevne gør, at det er nødvendigt at købe en større bil, end det almindelige lån dækker, kan du søge om et ekstra rente- og afdragsfrit tillægslån, som svarer til den dyrere bil.
Du kan også søge om tilskud til automatgear, som kan gives, hvis:
- bilen er under et år gammel
- bilen er indrettet med automatgear fra fabrikken.
Tilskuddet til automatgear udgør et fast beløb på 22.306 kr. (2010).
Dine økonomiske forhold har ikke betydning for, om du kan få støtte til køb af en bil eller for lånets størrelse. Men dine økonomiske forhold har betydning for, hvor stor en del af lånet, du skal tilbagebetale. Støtten er skattefri.
Det er din kommune som afgør, om du kan få støtte til køb af en bil.
Vælg kommune, hent blanketten, udfyld den og send den til din kommune.
Socialministeriet om støtte til bil (nyt vindue)
Ansøg om støtte til bil
Bil til forældre og plejeforældre
Forældre og plejeforældre til et handicappet barn kan også søge om støtte til køb af en bil grundet barnets handicap. Forældrene/plejeforældrene kan søge støtte til bil på vegne af et handicappet barn, men det er barnet, der skal fremstå som ansøger. Derfor er det også dit barns funktionsevne, kørselsbehov mv., der er afgørende for, om du kan få støtte til køb af en bil.
Det er din kommune som afgør, om du kan få støtte til køb af en bil.
Socialministeriet om støtte til bil (nyt vindue)
Parkeringskort for personer med handicap
Personer med nedsat funktionsevne og kort gangdistance kan få et parkeringskort. Det giver mulighed for at parkere i længere tid og flere steder, end andre bilister må. Parkeringskortet er personligt og udstedes til såvel børn som voksne med handicap.
Ansøgning
Du skal bruge et særligt ansøgningsskema, der kan hentes på Danske Handicaporganisationers hjemmeside. Du selv, samt din egen læge eller en hospitalslæge, skal udfylde skemaet og sende det med et foto til Danske Handicaporganisationer. På baggrund af din ansøgning afgør Danske Handicaporganisationers Brugerservice, om du kan få et parkeringskort.
Priser
- For udstedelse af parkeringskort betales 425 kr.(2010)
- For fornyelse af parkeringskort betales 250 kr.(2010)
- Ved udstedelse som følge af bortkomst eller som følge af, at indehaveren i øvrigt anmoder om udskiftning af parkeringskort betales 250 kr.(2010)
Gyldighed
Et parkeringskortet er gyldigt i ti år, hvis din eller dit barns funktionsevne ikke forbedres væsentligt. Invalideskilte, som er udstedt før den 1. januar 2001, er dog kun gyldige indtil den 1. juli 2011.
Klage
Hvis du har søgt efter 1. juli 2010, kan du inden fire uger efter afgørelsen klage til Rigspolitichefen, .
Danske Handicaporganisationer om parkeringskort for personer med handicap (nyt vindue)
Danske Handicaporganisationer om parkeringsregler (nyt vindue)
Find p-plads for handicap-bil (nyt vindue)
BroBizz Handicap
Du kan søge om at få rabat, når du skal over Storebæltsbroen. Prisen for en enkelttur er 167,20 kr. (2010) Rabatten ydes kun via en BroBizz-aftale, som du skal søge om hos Danske Handicaporganisationer.
Storebælt om Brobizz Handicap (nyt vindue)
Danske Handicaporganisationer om BroBizz Handicap (nyt vindue)
Ledsagerkort til DSB
Hvis du er bevægelseshæmmet eller har et psykisk handicap kan du søge om et ledsagerkort til DSB. Kortet giver dig ret til at medtage en ledsager gratis på længere ture.
Hvis du er voksen eller ung, skal du selv købe en billet til fuld pris. Kortet giver også adgang til en række kulturinstitutioner, fx biografer, museer, teatre og tivolier. Det er Brugerservice hos Danske Handicaporganisationer, som administrerer ordningen.
Der er to forskellige ansøgningsskemaer:
- Børneledsagerkort – for børn under 10 år med handicap
- Ledsagerkort – for unge over 10 år og voksne med handicap
Begge kort koster 100 kr.(2010) og gælder to år. Fornyelse uden ændringer koster 50 kr. (2010)
Børneledsagerkort (nyt vindue)
Ledsagerkort (nyt vindue)
Kulturinstitutioner - gratis for ledsager (nyt vindue)
Kørestole og trehjulede knallerter
Hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap, som forhindrer dig i at færdes, kan du søge om at låne kørestole, eldrevne kørestole eller trehjulede knallerter hos din kommune. Læs mere om hjælpemidler på borger.dk
Hjælpemidler
I lufthavnen
Hvis du er bevægelseshæmmet, synshandicappet, har fødevareallergi eller andet kan du også rejse med fly. Du skal forberede rejsen i lidt bedre tid og give fly- eller rejseselskabet og lufthavnen besked om dine behov.
Statens Lufthavnsvæsen oplyser om rejseplanlægning, at komme rundt i lufthavnen, at komme ombord i flyet, om ankomsten, om dine rettigheder samt om reglerne for erstatning af dine hjælpemidler, hvis de bliver beskadiget.
Flyve med handicap (nyt vindue)
Klagemuligheder
Hvis du ønsker at klage over din kommunes afgørelse, skal du indberette din klage til din kommune inden fire uger. Kommunen har fire uger til at genvurdere din sag. Hvis din kommune holder fast i sin oprindelige afgørelse, skal kommunen sende klagen videre til det Sociale Nævn sammen med papirerne i din sag.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet(DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.
Du kan søge aktindsigt i dine sager hos kommunen, hos lægen og på hospitalets forskellige afdelinger. Læs mere her på borger.dk om at søge aktindsigt.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) (nyt vindue)
Offentlighed i forvaltningen
Aktindsigt i patientjournal
Flere oplysninger
Hvis du ønsker flere oplysninger, kan du kontakte din kommune eller læse mere på Hjælpemiddelinstituttets eller Socialministeriets hjemmeside. VISO tilbyder gratis, landsdækkende specialrådgivning til borgere, når den rette ekspertise ikke findes i kommunen, og Center for Små Handicapgrupper rådgiver om de sjældne sygdoms- og handicapgrupper - færre end 1.000. .
Mange handicap- og patientforeninger har socialrådgivere eller medlemmer, som kan informere og hjælpe. Paraplyorganisationen Sjældne Diagnoser har udviklet sociale profiler for Ehlers-Danlos, Prader Willi Syndrom og andre sjældne handicap og sygdomme og oprettet siden sjaeldenborger.dk..
Hjælpemiddelinstituttets bilvejledning (nyt vindue)
Socialministeriet om støtte til bil (nyt vindue)
Socialministeriet
Servicestyrelsen, Handicapenheden
Center for små handicapgrupper (nyt vindue)
Danske Handicaporganisationer (nyt vindue)
Sociale profiler for sjældne diagnoser (nyt vindue)
Var denne side nyttig?
For at forbedre kvaliteten af vores indhold, vil vi gerne høre, hvordan du vurderer denne side.
Er der tilstrækkelig information, mangelfuld information, eller var det ikke lige det, du søgte?
Send en mail til:
redaktionen@borger.dk