Udredning og visitation
Udredning er samtale(r) med rådgiveren om forbrug af rusmidler og hvad, de betyder for din hverdag.
I en udredning kan der også trækkes på psykolog- og lægefaglig ekspertise.
Efter udredningen vurderes dit behov for indsats, og der fortages en visitation til det relevante behandlingstilbud.
Udredning og visitation sker efter aftale med en rådgiver i Misbrugsteam Hjørring som organisatorisk hører under myndighedsfunktion på området for Sundhed, Ældre og Handicap.
Rådgiverne træffes på telefon 72 33 50 84 og telefon 72 33 50 28 på hverdage mellem kl. 9.00 og 12.00 (undtaget onsdage).
Post og e-mail til vore udredningsrådgivere kan sendes til Hjørring Kommune, Dronningensgade 18, 9800 Hjørring eller mail: misbrugsteam@hjoerring.dk
Ambulant behandling
Ambulantbehandling finder sted på Behandlingscenter Nordenfjord, der er et tværkommunalt behandlingstilbud etableret i et samarbejde mellem Frederikshavn, Læsø, Jammerbugt og Hjørring kommuner.
Se mere om Behandlingscenter Nordenfjord på www.bcnf.dk
Døgnbehandling
Døgnbehandling foregår på godkendte behandlingssteder, afhængigt af misbruget og hvad der er formålet med behandlingsforløbet.
Substitutionsbehandling
Personer, der efter udredning og visitation, bliver ordineret substitutionsbehandling, vil være tilknyttet Udleveringen i Tinpottegyde 6 i Hjørring.
Vi gør opmærksom på, at selve udleveringen af præparaterne også fortsat kan foregå fra et apotek.
Udleveringens medarbejdere kan kontaktes på hverdage på tlf. 72 33 56 45 eller på mail: udleveringen@hjoerring.dk