I 2003 kom der nye regler for førtidspension, så man nu skelner mellem førtidspension efter nye og gamle regler. Du er omfattet af de nye regler, hvis kommunen startede din sag om førtidspension efter den 1. januar 2003.

1.januar 2013 blev reglerne for tilkendelse af førtidspension ændret. Du er omfattet af de ændrede regler for tilkendelse, hvis din førtidspensionssag er påbegyndt efter 1. januar 2013. Reglerne om pensionens størrelse, beregning af pension mv. er de samme som før 1. januar 2013. Førtidspensionens pensionstillæg kan dog ikke i alle tilfælde udbetales, hvis du bosætter dig i udlandet fra 1. januar 2013.

Du har kun ret til førtidspension, hvis du ikke er i stand til at forsørge dig selv ved arbejde, fordi din arbejdsevne er varigt nedsat. Du har ikke ret førtidspension, hvis du kun mister din arbejdsevne i en periode.

Du har ikke ret til førtidspension, hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem aktivering, behandling, revalidering, ressourceforløb eller på andre måder, så du kan forsørge dig selv på almindelige vilkår eller i et fleksjob. Du skal som udgangspunkt have deltaget i et såkaldt ressourceforløb, før kommunen kan vurdere, om du har ret til førtidspension. Førtidspension er med andre ord den sidste løsning.

Når kommunen vurderer, om du har ret til førtidspension, udarbejder din sagsbehandler i samarbejde med dig en såkaldt rehabiliteringsplan. Planen beskriver bl. a., hvad du kan i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Kommunen ser på en lang række forhold, fx:

• din uddannelse

• din erfaring fra arbejdsmarkedet

• dit sociale netværk

• dine ønsker til job

• dit helbred.

Desuden skal du opfylde de generelle betingelser for at få tilkendt pension. Det gør du normalt, hvis du er dansk statsborger og altid har boet i Danmark.

Du kan have ret til førtidspension, fra du er fyldt 40 år, og indtil du når folkepensionsalderen. Hvis du er under 40 år, har du kun i ganske særlige tilfælde ret til førtidspension.

• Betingelser for folke- og førtidspension  

Førtidspensionen er højere, hvis du er enlig, end hvis du er gift eller samlevende.

Det er ikke sikkert, at du kan få det fulde beløb. Det afhænger bl.a. af, om du har indtægter ved siden af pensionen, eller om din ægtefælle/samlever har indtægter.

Førtidspension i kr. årligt før skat (2012) og (2013) - nye regler 

Din førtidspension kan blive mindre på grund af andre indtægter

• Du er enlig: Du kan tjene op til 69.800 kr. årligt (2012) og 70.900 kr. årligt (2013) før det påvirker din pension.

• Din ægtefælle/samlever er pensionist: I kan tjene tilsammen op til 110.600 kr. årligt (2012) og 112.400 kr. årligt (2013) før det påvirker din pension. Din partners indtægter ud over 343.000 kr. (2012) og 348.500 kr. (2013) påvirker ikke din førtidspension.

• Din ægtefælle/samlever er ikke pensionist: Kommunen skal se bort fra de første 174.168 kr. (2012) 176.952 kr. (2013) af din partners indtægt. Herefter kan I sammenlagt have supplerende indtægter på op til 110.600 kr. om året (2012) og 112.400 kr. (2013), før det påvirker din pension. Din partners indtægter ud over 226.900 kr. (2012) og 230.500 kr. (2013) påvirker ikke din førtidspension.

• Sådan beregnes førtidspension (nye regler)

Din førtidspension kan være en brøkpension

Hvis du ikke altid har boet i Danmark, kan du være berettiget til såkaldt ’brøkpension’. En brøkpension er ikke en fuld pension. Størrelsen afhænger af, hvor længe du har boet i Danmark.

• Sådan beregnes førtidspension (nye regler)

Skat af førtidspension 

Du skal betale skat af din førtidspension.

Kommunen kan tilkende dig førtidspension, hvis kommunen vurderer, at du opfylder betingelserne. Kontakt kommunen, hvis du vil vide mere om dine muligheder for at få tilkendt førtidspension.

Førtidspension udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension. Førtidspensionen skal være til disposition for dig den sidste bankdag i måneden.

Din førtidspension efter din død – efterlevelsespension

Kommunen fortsætter med at udbetale din førtidspension i op til tre måneder efter din død, hvis din ægtefælle eller samlever selv er folke- eller førtidspensionist. Det kaldes ’efterlevelsespension’.

I skal leve sammen lige før din død, hvis kommunen skal kunne udbetale din efterlevelsespension.

• Pension, når du dør

Du må gerne arbejde, når du får førtidspension efter de nye regler. Men din pensionsudbetaling kan stoppe i de perioder, hvor du arbejder i væsentligt omfang. Det kaldes, at pensionen gøres ’hvilende’.

Kommunen kan gøre din pension hvilende, mens du har arbejde, hvis kommunen mener, at du i en periode kan forsørge dig selv ved arbejde. Du kan også selv bede kommunen om at få din pension gjort hvilende. At pensionen bliver gjort hvilende betyder, at udbetalingen af din pension stopper i de perioder, hvor du arbejder.

Du kan kontakte kommunen og få genoptaget udbetalingen af din hvilende førtidspension, hvis det viser sig, at du alligevel ikke kan arbejde.

Kommunen kan frakende dig din pension, hvis din arbejdsevne bliver væsentligt forbedret, så du kan forsørge dig selv vedvarende gennem et arbejde. Men du må gerne arbejde i et vist omfang ved siden af pensionen. Din pension kan gøres hvilende, hvis du arbejder meget.

Ud over førtidspensionen kan du fx søge om økonomisk tilskud til medicin eller uforudsete enkeltudgifter efter aktivloven. Du skal søge hos kommunen.

Hjælp til uforudsete enkeltudgifter 

Du kan få hjælp til uforudsete enkeltudgifter, hvis du ikke kan betale for udgiften, og udgiften vil gøre det svært for dig og din familie at klare sig.

Det er et krav, at du ikke har kunnet forudse udgiften og derfor ikke har kunnet spare op til den, fordi du har været udsat for en såkaldt ’social begivenhed’, fx skilsmisse.

Hjælp til medicin og sygebehandling

Du kan få hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling el.lign., hvis du ikke selv kan betale. Behandlingen skal være nødvendig for dit helbred. Du kan som udgangspunkt kun få hjælp til at blive behandlet i det offentlige behandlingssystem.

Hjælp, hvis du får brøkpension 

Du kan søge om hjælp efter § 27 a i aktivloven, hvis du ikke har optjent ret til fuld pension i Danmark og modtager en såkaldt brøkpension. Det er et krav, at du ikke har andre indtægter eller formue, der kan dække dit behov.

• Betingelser for folke- og førtidspension  

• Økonomisk tilskud fra kommunen  

Boligstøtte

Du kan søge om boligstøtte, hvis du har store udgifter til din leje- eller andelsbolig.

• Boligstøtte til førtidspensionister  

Merudgifter

Har du en varig nedsat funktionsevne, kan du søge om tilskud til de merudgifter, som du har i din dagligdag.

Du betaler automatisk ATP-bidrag af din førtidspension, hvis du er førtidspensionist efter de nye regler.

• ATP Livslang Pension

Du har mulighed for at betale til den Supplerende arbejdsmarkedspension, hvis du er førtidspensionist. Den ekstra pensionsopsparing giver dig mere at leve af, når du går på folkepension.

• Supplerende arbejdsmarkedspension

Hvis du får førtidspension, ændres din førtidspension automatisk til folkepension, når du når folkepensionsalderen.

• Folkepension

Du kan klage over kommunens afgørelse om, hvorvidt du kan få førtidspension. Hvis kommunen ikke er enig i klagen, sender de den videre til Beskæftigelsesankenævnet.

Du har også mulighed for at klage over kommunens afslag på hjælp til uforudsete enkeltudgifter, medicin og sygebehandling og boligstøtte. Du skal sende klagen til kommunen, senest fire uger efter at du har fået afgørelsen. Hvis kommunen ikke er enig i klagen, sender de den automatisk videre til Det Sociale Nævn.