Visionen for Hjørring Kommune er at præsentere et dagtilbudsområde, der er robust, udviklende og med en høj faglighed, og som kan skabe en sammenhængende ramme om en tryg, god og indholdsrig opvækst.
De pædagogiske læreplaner skal sikre, at alle Hjørring kommunes dagtilbud arbejder med læring på en systematisk, synlig og kvalificeret måde med fokus på alle barnets potentialer og kompetencer, så barnet rustes til at begå sig videre i livet.